I den digitale tid er jeg ofte stødt på den, meget udbredte, opfattelse, at så snart et sort/hvid billede er for mørkt, for lyst, for fladt etc. skal fejlen udelukkende søges i måden billedet er konverteret på.
Alle billeder som konverteres til sort/hvid skal selvfølgelig bearbejdes i den sort/hvide afdeling også. Det er IKKE nok at bearbejde dem så de ser korrekt ud i farver og så konvertere dem og tro “at det var så det”.
Der er MANGE korrekte måder at konvertere til sort/hvid på, alt efter formålet. Men hvis et billede feks. er for gråt er det jo ikke kun et spørgsmål om metode. Det er et spørgsmål om at kunne se og justere sit billede indtil det ser korrekt ud.
Jeg vil ikke her gennemgå alle de forskellige konverteringsmetoder men blot anbefale, at man IKKE vælger “Grayscale” før man direkte bliver bedt om det, feks. af en fotobutik som af en eller anden grund skal bruge det til deres type printer.
I alle andre sammenhænge bør man vælge en teknik som stadig holder billedet i RGB-tilstand, så der er noget at arbejde med. Resten er et spørgsmål om at vurdere gråtoner og vide hvordan man ændrer på dem.
Den metode jeg benytter giver total “bevægelsesfrihed” indenfor alle gråtoner, men kun hvis man betragter sit billede undervejs og arbejder med det til man er tilfreds. Konverteringen i sig selv er IKKE det endelige resultat.
Når metoden alligevel ikke er mere udbredt kan det skyldes, at metoden kræver en smule øvelse, og ikke mindst lidt forståelse for, hvad det er der foregår.
